Kundecitater
Referencer
Nedenfor er nogle af de opgaver vi har løst. Skulle du være interesseret i at høre nærmere om os eller om opgaverne er du velkommen til at kontakte os.
Har, i samarbejde med Berlingske Media, designet og implementeret deres nye driftssetup, der idag driver bt.dk, berlingske.dk, business.dk samt mange andre af deres sites, med stor brug af bl.a. Linux og Puppet og derudover har jeg løst diverse system administrations opgaver, såsom design og implementering af backup, evaluering og forbedring af sikkerheden og meget mere.
Casper Bruun Møller, driftsansvarlig hos Berlingske Media udtaler:
Klavs er en utrolig alsidig linux og open source konsulent. Vi har ofte trukket på hans brede vifte af kompetencer, senest i forbindelse med etablering af en ny driftsplatform til vores online medier.
Vi har altid et godt og konstruktivt samarbejde med Klavs, og værdsætter hans evne til på engang at arbejde selvstændigt og bidrage til projektgruppen.
Klavs har altid blik for styrker og svagheder ved de enkelte løsninger. Hans bidrag har sikret os en platform som er stabil, fleksibel, håndterbar og højt ydende.
EnableIT har videreudviklet og forbedret navipartner's driftssetup, som er delvist Linux baseret og udfører løbende nyudviklinger og forbedringer efter firmaets ønsker.
Christian Dam, driftsansvarlig hos NaviPartner udtaler:
Klavs har tilføjet vores setup en systematik, som gør det nemt at drive, uden at gå på kompromis med de fremtidige muligheder for at udvide og udvikle miljøet.Klavs er pålidelig og hurtigt reagerende hvis det brænder på og vi kan kun anbefale ham. Vi finder ham meget kompetent og er meget tilfredse med samarbejdet.
Hvis i har spørgsmål til denne anbefaling er i velkomne til at kontakte Christian Dam
tlf +45 70 220 322 eller email: cd hos navipartner.dk
Har assisteret dem i diverse system administrations opgaver, såsom design og implementering og projektstyring af større netværksrokeringer, sikkerhedsopdateringer og meget mere over en længere årrække.
Har fungeret som ekstra arbejdskraft i deres unix afdeling, af flere omgange og har i den forbindelse løst alle mulige forskellige driftsopgaver på deres unix platforme, inkl. opgaver med bl.a. LDAP, Single-Sign on (på interne websites, vha. Kerberos), Opsætning af FreeBSD PF baserede firewalls og meget andet.
![]()
Har i flere omgange lavet opgaver på Linux, med Apache i forbindelse med forskellige projekter.




